Nye forvaltningsområder - nye muligheder ?
Efter positive resultater af skrabetogtet i december 2016 er fiskerimulighederne for 2017 fastsat til næsten 460.000 tons fordelt på 3 væsentlige områder. Område 1 får ca. 240.000 tons, område 2 får ca. 165.000 tons og område 4 får ca. 50.000 tons. Det er en del år siden, vi har haft tilsvarende mængder som udgangspunkt i tobisfiskeriet, og fiskemelsfabrikkerne forudser allerede problemer med produktionskapaciteten.
Det lykkedes ikke at få den nye grænsetrækning mellem område 2 og 3 til at følge grænsen for EEZ-områder, hvilket nok havde været naturligt, når der igen i år ikke bliver adgang til norsk zone.