Menu

Tobisfiskeriet 2015 brutalt stoppet

06-06-2015
tobis luk

Status for fiskeriet

Meget tyder på, at tobissæsonen i 2015 kunne have været den bedste i nyere tid, hvor skibene i lange køer har ventet på at få losset. Det står klart, at forvaltningen i år har været den ringeste i nyere tid. Områdefordelingen har igen vist sig at være en hindring for rationelt fiskeri, og alt tyder på, at bestandsvurderingen ligger langt fra virkeligheden i havet.

Det påtvungne olympiske fiskeri har undermineret fiskernes mulighed for at planlægge fiskeriet hensigtsmæssigt, og de helt basale rettigheder og værdier, som er forbundet med IOK systemet er blevet tilsidesat i dette års fiskeri. 

Foran os ligger en massiv opgave med at styrke den videnskabelige rådgivning for tobis og i særdeleshed at komme område inddelingen til livs. Dataindsamlingen skal forbedres, og vi skal styrke modeludviklingen og ikke mindst skabe indsigt i dynamikkerne i fiskeriet.

 

Biologerne har også tabt

Overordnet set har ingen profiteret fra den olympiske tilgang til fiskeriet: Fiskerne har tabt betydeligt på konkurrencefiskeri, magre fisk og kø i havnene. Fabrikkerne står nu uden råvarer efter en kort sæson med lav kvalitet og høje produktionsomkostninger. Selv biologerne har tabt. De står nu uden udsigt til værdifulde data fra sidste halvdel af sæsonen og ikke mindst en dybt ridset troværdighed. Samfundet som helhed er gået glip af lønkroner og eksportværdier for millioner, og der er stillet spørgsmålstegn ved fundamentale rettigheder og værdier i forhold til forvaltningen af tobisfiskeriet i år.

Kom i kontakt med os

Astrid Fiskeri A/S

Kuttervej 17
9990 Skagen
Danmark

Telefon +45 98 46 48 88
info@astridfiskeri.dk

Astrid Fiske AB

Box 6
475 18 Rörö
Sverige

Telefon +46 706864431
info@astridfiske.com